På Frihedslund vil vi gerne gøre noget mere inden for vedvarende energi.
Det giver god mening både for miljøet, men også for vores økonomi. Samtidig iværksætter vi forskellige tiltag som skal sænke vores energiforbrug.
Til hele vores produktion bruger vi samlet 550.000 kwh el om året. I løbet af 2013 har vi samlet sænket vores el forbrug med 100.000 kwh. pr. år. Dels ved hjælp af spændingssænkning på belysningen i stalden (ca. 60.000 kwh), men også ved hjælp af ændret adfærd hos vores medarbejdere som har sænket det med yderligere 40.000 kwh pr. år.
Vi har et halmfyr på gården, som samlet levere varme til 9.000 m2 stalde og beboelse med forbrug på 550.000 kg. halm pr. år. Det svarer til at vi skulle have brugt 240.000 liter olie!